• Dansk
  • Deutsch
Strand _topbillede

Ferie i september - Mulighedernes måned

Sidst opdateret 10. juli 2020

Nogle kommer for at fange de store efterårssild eller høstsild, som vi kalder dem. Nogle håber på at sensommervarmen vil komme til Danmark, så der bliver en sidste mulighed for at dyppe sig i havet og nyde solens varme stråler, fra en liggestol. Der er også dem der håber på at blive blæst godt igennem i en sensommerstorm. Og så er der dem der bare kommer for at nyde den ro, fred og stilhed som man nærmest på alle årstider kan finde i vores lille del af Danmark. 

27.08. Vedersø Klit4

I den gamle danske sang lyder det at septembers himmel er så blå, og det kan der være noget om. September kan sagtens byde på dejligt sommervejr med varme temperaturer og fuld sol. Så kan man altså sagtens tage på stranden og tage et dyp i Vesterhavet, selvom kalenderen egentlig viser efterår.

I september er der også stadig rig mulighed for at se og besøge alle de lokale attraktioner i området, men der er langt færre om buddet end i højsommeren. Attraktionerne har endnu ikke lukket ned for vinteren, så du har altså de samme muligheder som i højsommeren, men får bedre tid og mere plads til at se og opleve det hele.

Vil du have lidt inspiration til hvad du kan besøge i vores område, så kan du læse vores magasin Oplevelser og Historier der er fyldt med artikler og inspiration til ferien. 

Også stranden får du mere eller mindre for dig selv når du tager i sommerhus. Du kan tage på lange gåture på stranden, hvor det eneste selskab du har er bølgerne der slår ind mod kysten. Her er der fred og ro til at falde helt ned og nyde den flotte natur der omgiver dig.  Du kan også tage en tur i Husby Klitplantage, der i september lige så stille begynder at ændre farve til rød og orange. Både på grund af bladene men også fordi æblerne bliver modne og spiseklare. 

æbler

 

 

Selvom himlen sagtens kan være  blå  og  temperaturerne  varme, så kan du på  en ferie i september  også møde en  sensommerstorm. Er  du heldig at være i  sommerhus under en  storm, er der virkelig  mulighed for at  opleve naturens  kræfter på nært hold. Det kan være et smukt syn at begive sig op på toppen af en klit, og se hvordan havet har ædt hele stranden og slår vildt ind mod klitterne. 

Vi må selvfølgelig ikke glemme høstsildene der også kommer ind i september. Sildene begiver sig ind mod land forår og efterår, og mens fiskene står i stimer i vandet, gør fiskerne det samme på molerne. Du skal være særdeles uheldig for ikke at få en sild på krogen, hvis det er det du sætter dig for. Du kan fiske efter sildene fra molen i Thorsminde eller tage ned til Hvide Sande.

   

 

 

Vesterhavet Vildt1 Beskaaret

 

September er altså mulighedernes måned, og der er masser af fordele ved at leje et sommerhus i september. Her må vi selvfølgelig ikke glemme prisen.


Ved at klikke på ugerne herunder kan du se udvalget for de enkelte uger i september. 

Uge 37

Uge 38

Uge 39

Uge 40