• Dansk
  • Deutsch
top til ferienhäuser dänemark.jpg

Ferie i Vedersø Klit – Til tid fordybelse og gode historier.

Sidst opdateret 6. januar 2018

Ferie i Vedersø Klit  - gå på opdagelse i historien og nyd afslappende dage med fred, ro og tid til fordybelse, når I holder ferie i Vedersø Klit.

Noget af det vores feriegæster nævner, når vi beder dem sætte et par ord på, hvad de forbinder med ferie ved Vesterhavet er: Fred, venlige mennesker, lange gåture, afslapning, frisk luft og meget mere.

Rigtig mange holder hvert år ferie i Vedersø Klit og tager på små udflugter til fods eller på cykel. Måske burde den næste tur gå til Vedersø kirke og Vedersø Præstegård. Ved siden af Vedersø Kirke ligger Vedersø Egnsmuseum der også er en lille seværdighed og de frivillige på museet er sikkert gode for en lille anekdote fra de gode gamle dage.

Husby Kirke.jpg

Ferie i Vedersø Klit – Besøg Vedersø Kirke og Kaj Munk´s Præstegård.

Over alt hvor man kommer frem, når man holder ferie i Danmark ser man dem - De gamle smukke kirker står som monomenter fra en tid, hvor man tog sig tid til fordybelse og store tanker. Alle disse gamle kirker har hver især en unik og enestående række sagaer og fortællinger, der beretter om vestjyderne og deres levemåde gennem de seneste 800 – 900 år.

Vedersø Kirke der er bygget omkring år 1200, ligger kun 5 km. fra Vedersø Klit. Det fortælles, at kirken i slutningen af 1400-tallert var gået i forfald, og for at få penge til restaureringen, lovede den romersk-katolske kirke 440 dages aflad til alle der gav en gave til kirken i Vedersø. Dette var før reformationen i 1536 og bønderne i Vedersø ville naturligvis gerne undgå 440 dage i skærsilden, hvorfor de med glæde betalte til restaureringen.

I kirkegårdens nordvestlige hjørne ligger en sten med en stor fordybning. I stenen står der altid vand og ifølge sagnet skulle dette vand være godt mod vorter. Stenen har engang ligget på en ung piges grav. Pigen blev dømt og henrettet fordi man mente hun havde født et barn udenfor ægteskab og senere dræbt barnet. Pigen blev henrettet, men inden henrettelsen bad hun om at få en sten lagt på hendes grav. Stenen ville være bevis på hendes uskyld, såfremt der altid ville være vand i stenen. Det er også på Vedersø kirkegård I finder Kaj Munk´s grav. I kan læse mere om Kaj Munk og Vedersø Præstegård i artiklen Kaj Munk – en mand der stod ved sine meninger.

dok 1.jpg

Har I lyst til endnu flere gode historier kan vi anbefale jer bøgerne ”Wos i æ hawbjerre” af Niels Sandgaard eller ”Viggos verden” af Morten Beiter og Viggo Bertelsen begge er vokset op ved Vesterhavet og kan fortælle nogle sjove og spændende historier om folk og fæ i Vedersø Klit og Vester Husby. Begge bøger kan købes på Klitferie´s kontor på Havvej 4, Vedersø Klit, 6990 Ulfborg.

2.jpg