• Dansk
  • Deutsch
top til kaj munk.jpg

Kaj Munk – en mand der stod ved sine meninger.

Sidst opdateret 6. januar 2018

Kaj Munk – Ikke langt fra Vedersø Klit ligger Kaj Munk´s smukke gamle Præstegård, der bestemt er et besøg værd, når I holder ferie ved Vesterhavet.

En del af Danmark, så skøn, at du intet begreb gør dig om det: hav og klitter, søer og fjorde, åer og heder og frugtbart agerland, gammeldags troende og gæstfrie mennesker, høj sol over ode vidder, fugletræk og farende vinde, i lange mørke nætter ligskarer på vejende, hovedløse heste i luften og gengangere i havbjergene”. Således beskriver Kaj Munk Vestjylland og tilføjer. ”Vi ejer hele himlenherude – og havet med”

Kaj Munk.JPG

Kaj Munk blev født i 1898 i Maribo, men mistede som barn begge sine forældre, hvorefter han blev adopteret af Marie og Peter Munk. Marie kunne hurtigt se Kaj´s Munks evner og tilskyndede ham til at læse teologi på universitetet i København. Da Kaj Munk var færdiguddannet i 1924 søgte han et embede i Vedersø Sogn, hvor han blev frem til den januar dag i 1944, hvor han blev hentet af den tyske besættelsesmagt og henrettet ved Silkeborg.

Kaj Munk var udover præst også dramatiker og skrev bl.a. Ordet i 1925, der blev opført på det kongelige teater. Stykket handler om en ung mor der dør i barselssengen, hvorefter hendes mand mister sin barnetro på Guds kærlighed. Den unge mor bliver til sidst opvækket fra døden af hendes svoger Johannes, der tror han er Jesus. I sommeren 2010 og 2011 opførte ca. 25 lokale amatørskuespillere Ordet som friluftsspil ved præstegården, omkring 1.200 personer overværede i alt de 4 forestillinger i 2011.

I dag er præstegården delvis renoveret og indrettet med museum over Kaj Munk. I kan finde åbningstider og priser på www.levendehistorie.dk.  Hver torsdag er der rundvisning i præstegården på Vesterhavsvej 7 A, 6990 Ulfborg kl. 13.

Kaj Munks præstegård.JPG

 

Kaj Munk var en meget gavmild person og tog sig godt af sine sognebørn, hvilket denne lille historie er et godt eksempel på:

Kaj Munk blev jæger og naturelsker i Vestjylland. Han kom til at sætte pris på at færdes med bøssen i den storslåede vestjyske natur. Han havde mange jagtkammerater, men der var én som fik en særlig betydning. Det var Johan Martin Jensen Kjærgaard, som Kan Munk kalder Johan fra æ Havbjerge. Johan boede på Klitten og klitterne omtales af vestjyder som ”æ bjerge”. Johan var husmand, fisker, jæger, tækkemand, redningsmand og ravsliber m.m. Det var også ham, der lavede vuggen til Lise og Kaj Munks fem børn.

Når man ser billedet med Kaj Munk og Johan på jagt er det også billede på et venskab mellem den kendte digterpræst Kaj Munk og husmanden Johan Kjærgaard. ”Jeg ved ikke hvor mange børn Johan har”, fortæller Kaj Munk ”for når jeg er kommet til en tolv-tretten stykker kan de ikke sidde rolige længere”. Johan havde atten børn med to koner, syv med den første og elleve med den sidste. Når de var på jagt var det Kaj Munk, der følte sig som eleven i forhold til Johan, som kunne tage bestik af vejret, af vildtet og om der var rav på stranden.

Da Johan blev syg og sengeliggende havde han en dag besøg af Kaj Munk og Niels Skytte. Der lå en bog ved siden af sengen. Kaj Munk tog bogen op og spurgte: ”Hvad er det for en bog du læser?” Bagefter rakte han den til Niels Skytte og sagde: ”Så gør du det samme!”. Johan døde samme nat. Nogle dage efter begravelsen opdagede enken Marie, at der lå 2 femhundredekronesedler i bogen. Det var mange penge dengang. Johan var født 30. juni 1876 og han døde 18. januar 1936.

Johan vil blive husket længe, takket være Kaj Munks smukke skildring i ”Johan fra æ Havbjerge” som slutter med: ” Når jeg for fremtiden gæster det sære landskab derude, som havet har avlet med landet, når jeg ene, med bøssen over skulderen står på en klittop under oktobers forrevne og blæsende himmel med havbjergene om mig til alle sider øde og mørke, og mit hjerte er tynget af ensomhed og tvivl og alt det andet, der gør menneskets sind tungt, og det da sker, at solen med et bryder igennem, da ved jeg, at klitternes uforsagte, gode smil bringer mig hilsen fra Johan”.

Teksterne er venligst udlånt af Knud Tarpgaard, Vedersø.

Ejendommen som  Johan boede i ligger stadig på Havbjerge nr  4. i Vester Husby. I kan læse mere om Johan og de andre klitboerer i bogen ”Wos i æ hawbjerre” af Niels Sandgaard.

Find et feriehus i Vedersø Klit eller Vester Husby som base for jeres besøg i Kaj Munk´s præstegård.

8.jpg