• Dansk
  • Deutsch
urlaub an der nordsee mit hund.jpg

Feriehus med hund

Sidst opdateret 17. februar 2016

Feriehus med hund - Ønsker I at holde ferie i et feriehus med hund tilladt så lej hos Klitferie og undgå husdyrgebyr.

Feriehusene ved Vestkysten er et sandt eldorado for hunde. I perioden 1. oktober til 31. marts må hundene bl.a. løbe fri på stranden ved Vesterhavet, når bare hundeejeren har kontrol over hunden.
Ønsker I at holde ferie i et feriehus med hund tilladt, kan vi varmt anbefale et feriehus i områderne Vedersø Klit og Vester Husby. I disse feriehusområder ved vestkysten er grundene mellem 2.000 – 5.000 kvm. så der er god plads til at motionere hunden på grunden ved feriehuset. I Husby Klitplantage ca. 5 km. syd for feriehusene i Nr. Hede Øst, Nr. Hede Vest, Sdr. Fjand og Nr. Fjand er der en rigtig god hundeskov. Hundeskoven er et indhegnet område, hvor hundene må løbe frit og lege med andre hunde. Det er gratis at benytte hundeskoven, og den er åben hele året.
Hos Klitferie betaler I ikke husdyrgebyr, når I lejer et feriehus og tager hunden med på ferie. Vi har ca. 100 feriehuse, hvor I gratis må medbringe jeres hund.

Hos Klitferie behøver I heller ikke gå på kompromis med feriehusets standard, når I skal bruge et feriehus med hund tilladt. I langt de fleste af vores nyeste og mest moderne feriehuse er husdyr tilladt.
Har I mulighed for at påbegynde jeres ferie indenfor de næste 3 uger så se på vores last minut tilbud, her finder I altid mange gode tilbud på ferie ved Vestkysten.

Urlaub Nordsee Mit Hund

Når I holder ferie i et feriehus med hund tilladt, er der et par praktiske ting I skal være opmærksomme på. I feriehuset må hunden aldrig komme i møbler og senge, og vi beder jer flittigt bruge støvsugeren i løbet af ferien. Hvis I bestiller en rengøring, skal I selv støvsuge hele feriehuset og møblerne inden I rejser, så rengøringsfolkene ikke skal til at fjerne hundehår.
I langt de fleste feriehuse er der kun tilladt en hund, hvis I ønsker at medbringe flere hunde bedes i kontakte os pr. telefon eller mail, så vil vi se om vi kan efterkomme jeres ønsker. Hvis I medbringer flere hunde end der fremgår af lejekontakten, kan I blive bortvist uden kompensation.  
På grunden omkring feriehuset skal I altid fjerne hundes efterladenskaber inden afrejse, dette gælder også selvom I har bestilt en rengøring. Samtidig er det god skik, at fjerne hundens efterladenskaber på gåturen, så husk posen.
Hunde må aldrig være alene i feriehuset, selv den mest opdragne hund kan finde på, at lave ulykker når de er alene et fremmed sted. Såfremt hunden laver skader på feriehuset vil I blive afkrævet erstatning.
I feriehuse med pool og spa, må hunde naturligvis ikke komme i spa- og poolrum. Hvis hunden alligevel kommer i poolen vil I det være nødvendig, at tømme poolen og omkostningerne til rensning, vand, opvarmning og ombooking af efterfølgende lejere kan let beløbe sig til kr. 20.000.

Vi glæder os til, at byde jer og jeres hund velkommen i feriehuset.