• Dansk
  • Deutsch
Top Billede Blomster

Coronainformation

Sidst opdateret 9. juni 2020

Coronainformation til feriegæster hos Klitferie

Nu må man igen rejse til Danmark på ferie. I den forbindelse vil vi gerne informere jer om de danske retningslinjer, vores (Klitferies) anbefalinger til dig som gæst, samt om vores retningslinjer her hos Klitferie.

Vi beder jer om at læse nedenstående grundigt igennem. 

Retningslinjer for indrejse i Danmark i forbindelse med ferieophold

Gældende fra 15. juni: Har fast bopæl i Tyskland, Norge eller Island og vil på ferie i Danmark.

Hvis du har fast bopæl i Tyskland, Norge eller Island, må du rejse ind i Danmark, hvis du:

Har booket et ferieophold med minimum seks overnatninger uden for Københavns og Frederiksberg kommuner. Det kan være et ophold i fx lejet sommerhus, på campingplads eller hotel.

Personer, der indrejser den 15. juni 2020, og som ved indrejsen kan forevise dokumentation for bestilling af et ferieophold for en lejeperiode på minimum seks nætter, der starter før og løber til efter den 15. juni 2020, anses for at have et anerkendelsesværdigt formål med indrejsen, selvom ferieperioden de facto kommer til at være kortere end seks nætter. (Du må altså gerne rejse ind i landet d. 15. juni, selvom du har færre end 6 overnatninger)

Relevant dokumentation

Bookingbekræftelse/lejebevis fra hotel, campingplads eller sommerhusudlejningsbureau, der dokumenterer opholdssted og opholdslængde samt navn på de personer, der har booket opholdet.

De aktuelle retningslinjer i Danmark

I Danmark har vi, siden Coronaudbruddet lukkede landet ned, fulgt følgende råd fra Sundhedsstyrelsen:

  • Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit
  • Host eller nys i dit ærme
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  • Hold afstand, tag hensyn til andre og bed andre tage hensyn

 Vores anbefalinger til dig/jer:

  • Bestil morgenbrødet hos Købmanden (hvis muligt), så det er pakket og klart når I kommer til butikken. (Langt de fleste steder kan man bestille morgenbrød)
  • Lav indkøbssedler og handl stort ind for at undgå for lang tid og gentagne besøg i dagligvarebutikkerne.
  • Undgå at hele familien tager med på indkøb (Det er velset, hvis kun en eller to pr. familie tager turen igennem dagligvarebutikkerne)
  • Hav gerne en lille flaske håndsprit i udflugtstasken, som man bruger hver gang man forlader bilen.
  • Orienter jer, hvor end I kommer hen, om butikkernes, aktivitets- og besøgsstedernes retningslinjer for håndteringen af Covid-19.
  • Giv plads til andre, hvis I bevæger jer rundt i større forsamlinger

Klitferies retningslinjer:

Vi har på kontoret fået opsat plexiglas foran vores disk, derudover har vi et markeringsbånd på gulvet, som man så vidt muligt skal opholde sig bag. Derudover har vi følgende tiltag, som vi så vidt muligt beder jer overholde:

  • Sprit dine hænder af ved ankomst til kontoret (Der vil være håndsprit ved hoveddøren)
  • Gør dit besøg på kontoret så kort som muligt
  • Hav dit lejebevis klar ved ankomst
  • Hav udfyldt og udregnet dit forbrug ved afrejse
  • Max 6 besøgende på kontoret ad gangen
  • Max 2 personer pr. familie på kontoret ad gangen
  • Ingen hunde/kæledyr på kontoret (Vi kommer til at savne dem)
  • Begræns de daglige besøg på kontoret – opstår der problemer under dit/jeres ferieophold, så kontakt os hellere via telefon +45 9749 5195.

Desuden vil vi rigtig gerne bede jer om at orientere os, hvis I ønsker at rejse før normal afrejsedag. Dette kan afhjælpe vores rengøringsfolk og desuden hjælpe os til at lukke nye feriegæster tidligere ind, hvilket mindsker trafikken på kontoret i den travle ankomst/afrejsetid.

Skulle netop dit/jeres feriehus være klar til tidlig indrejse, så vil du/I få besked via mail, senest dagen før kl. 16.00.

Klitferies åbningstider (gældende fra d. 15. juni – 25. oktober)

Mandag:           8.00 – 15.00

Tirsdag:             8.00 – 15.00

Onsdag:            8.00 – 15.00

Torsdag:            8.00 – 15.00

Fredag:              8.00 – 15.00

Lørdag:              8.00 – 17.00

Søndag:             10.00 – 12.00

 

Udenfor disse åbningstider træffes vi i nødstilfælde på +45 9749 5195 eller +45 6163 0827

I løbet af højsæsonen (juli og august samt i forbindelse med efterårsferien) vil vi muligvis ændre på nogle af vores tiltag for at lette ekspeditionerne omkring ankomst og afrejse. Disse tiltag vil vi skilte med ved ankomst og muligvis orientere jer om via mail.

 Hele teamet bag Klitferie, ønsker jer, trods de lidt anderledes omstændigheder, en rigtig god ferie.